Er forløbet et personligt udviklingsforløb, eller handler det også om virksomheden?
Begge dele. Programmet tager udgangspunkt i dig, dit lederskab og hvordan du fylder lederrollen ud. På alle moduler bliver læringen koblet til virksomheden, så både dine ledere og medarbejdere vil mærke en effekt, og det vil din bundlinje også.
Skal jeg have en lederuddannelse for at deltage?
Nej, det skal du ikke. Du skal have præstationslyst, en fornemmelse af at der er et potentiale der kan komme i spil og din virksomhed skal have (vækst)ambitioner.
Hvor meget tid kommer Programmet til at kræve af mig?
Forløbet strækker sig over 1,5 år hvor vi mødes på 6 moduler / i alt 13 hele dage med overnatning. Mellem modulerne skal du træne og implementere det du lærte og satte dig for på modulerne. For at lykkes er det vigtigt, at du selv er med til at sammensætte den “træningsplan”, der for dig er realistisk ift. de øvrige opgaver du har i kalenderen.
Hvor meget læsning er der?
Grundbogen i forløbet er Jacob Lindeblads bog “Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?” på 170 sider. Den er obligatorisk læsning. Mellem forløbene vil der endvidere være inspiration i form af videoklip og korte artikler.
Hvad er det for en opgave der skal afleveres på Modul 6?
Opgaven skal samle den vigtigste læring du tager med dig fra Signatur Programmet, og den vil være med til at krystallisere essensen af dit ledelses-DNA. Den vil synliggøre, hvor og hvordan du har rykket dig og din virksomhed. Omfanget er på 6-7 sider.
Hvordan er Akademiet bæredygtigt?
Vi arbejder hele tiden på at blive mere bæredygtige. I øjeblikket er vi ved at certificere os som B Corp, som står for Benefit Coorporation. Vi vælger underleverandører som fx. hoteller, trykkerier mv. ift. deres bæredygtig profil. Vi tilbyder vi “Give&Grow”-pladser til NGO’ere, socialøkonomiske virksomheder eller virksomheder med særlige formål, der ikke har mulighed for at betale fuldt deltagergebyr.